Alt_Cph
INFO
p
Participants
Program
Sponsors
Press
CMYKkld

CMYKkld er et galleri på Nørrebro, et lille underfundigt univers holdt helt i gråtoner.
I de små lokaler præsenteres et stadigt voksende udvalg af tegninger, tryk, kunstobjekter, bøger og hæfter.

CMYKkld består på nuværende tidspunkt af syv afdelinger.
Alle afdelinger i CMYKkld er unikke og nye udvikles løbende. Nedenfor beskrives indholdet af de afdelinger, der allerede eksisterer og et par, der er under opbygning:

UdstillingsArealet:
Tre grå vægge, der huser en ny udstilling hver 3. måned.
Ansvaret for de tre vægge gives til den kunstnergruppe der er inviteret.
I september og oktober udstiller Marlene Hartmann, Vibe Bredahl, Carina Zunino, Cecilia Westerberg og Marika Seidler.

PrintFabrikken:
Her laves A4 plakater i et samarbejde med ca. 30 forskellige illustratorer og kunstnere. Ideen er et publikumsvenligt projekt, hvor de besøgende kan købe print af værker, til et symbolsk beløb af 75 kr.
 
BogStolen:
Præsenterer zines, tegneserier, og kunstpublikationer med fokus på det visuelle - alle leveret af kunstnerne selv eller små uafhængige forlag som for eksempel; Aben Maler, Smittekilde, Fluens Forlag, Dada Invest, Hurricane, Space Poetry og Asterisk.

ButiksCenteret:
Huser nu 20 butikker.
Hver butik indrettes af en kunstner, der herfra markedsfører og sælger sit unikke produkt.

DeSkråBrædder:
I vindueskarmen er mikrofonen altid åben. Her har alle performere fri adgang!
Koncerter, performances og digtoplæsninger opstår sporadisk - særligt om torsdagen, hvor dørene er åbne til ud på aftenen.

KortHuset, PlakatRøret og TegneTrykPulten:
Postkort, plakater og original grafik produceret og leveret af kunstnerne selv.

KigKassen:
Her vises animationer - opstart 1. oktober 2009

LyttePosten:
Giver adgang til lydværker - opstart 3. november 2009

CMYKkld bevæger sig i grænserummet mellem butik og galleri.
CMYKkld’s politik er at støtte kunstnere, der arbejder seriøst med deres kunst, ved at bidrage med et rum, hvori kunstneren kan præsentere og sælge sit materiale.
CMYKkld samarbejder idag med omkring 100 forskellige kunstnere.
De fleste af de til CMYKkld tilknyttede kunstnere er uddannede på Kunstakademiet eller designskolerne i København og Kolding.

CMYKkld forsøger hovedsagligt at give plads til det ukommercielle og skæve.


CMYKkld
Jægersborggade 51 kld
2200 kbh. N.

www. cmykkld.dk
cmyk.kld@gmail.com
mobil tlf 21629563 (Maya Langeland)

 

 

 

CMYKkld

CMYKkld

CMYKkld

CMYKkld
 
 
 
 
 
 
p p